Bangkok: Matsumoto Kiyoshi og MBK

Bangkok: Matsumoto Kiyoshi og MBK

Jeg kom til Bangkok tidligt i går morges, så før jeg tog hen til hotellet, tog jeg forbi MBK for at købe de ting, jeg havde glemt at få med fra Dubai. Dog ender jeg altid med at købe en masse andre ting, som jeg ikke har glemt, men som jeg helt uden butiksassistenternes assistance kan få overbevist mig selv om, at jeg nok skal få brug for. Som for eksempel den mini-tripod, som jeg nu er den lykkelige ejer af.

MBK har for nylig fået renoveret ydersiden, og den velkendte blå-grønne front er nu erstattet af en trendy hvid facade. MBK er primært kendt for elektronik og kopivarer, men kigger man ordentligt efter, er der også  mange butikker, der sælger alverdens (originale) ting. Før jeg fandt Desco i Dubai, fik jeg altid lavet mine visitkort hos en lille butik i MBK. På 2. sal er der en lækker butik, Arb-Ims, der sælger spa-produkter fremstillet i Thailand. De har også en lille skønhedssalon inde i butikken, hvor man kan blive vokset, eller bestille tid til en ansigtsbehandling med butikkens produkter.

Overfor Arb-Ims ligger der en filial af den japanske butik Matsumoto Kiyoshi, som minder om en japansk version a Matas. De har masser af sjove japanske skønhedsprodukter, som jeg er ret sikker på aldrig når til Danmark eller Dubai. Jeg overvejede seriøst at købe sådan en rulletandbørste, som I kan se på et af billederne nedenfor. Jeg overvejede også at købe en af de fodbehandlingsposer, som får al den døde hud til at falde af, da de var væsentligt billigere end den originale fra Baby Foot. Dog var der ikke nogen brugsanvisning på engelsk, så det droppede jeg igen.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Shop

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

Mitzie Mee Shop