Los Angeles: Brunch på The Ivy

Brunch på The Ivy i Los Angeles

Hvad angår søndagsbrunch er der ingen steder i LA, der slår The Ivy på Robertson Blvd. Vi var heldige at få et af de eftertragtede borde ude på verandaen, så vi kunne sidde i solen og spise og samtidig kigge på mennesker.

The Ivy er kendt for sit rige og berømte klientel, og deres valet parking var da også en kavalkade af luksusbiler med tonede ruder. Rent servicemæssigt blev der dog ikke skelnet mellem kendisser og almindelige dødelige, og jeg var oprigtigt imponeret over betjeningen, som var venlig og charmerende men aldrig påtrængende.

Vi blev budt velkommen med et glas gratis champagne, og imens vi gik igennem menuen, blev vi budt på friskbagte scones med marmelade (superlækker detalje!). AC bestemte sig for enchiladas med kylling, og jeg tog en salat med krabbe.

Da vi havde spist færdigt, var vi slet ikke klar til at forlade vores plads i solen, så vi delte også lige en isdessert, inden vi forlod den skønne restaurant bag det hvide stakit.

Nogle vil nok hævde at The Ivy på Robertson er et Los Angeles-vartegn af næsten samme kaliber som Hollywoodskiltet, og selvom det måske er lidt af en overdrivelse, er der ingen tvivl om, at The Ivy er et af de steder, man helt sikkert bør besøge, hvis man er i Los Angeles.

Hvor skal man spise i Los Angeles? Her er min guide


The Ivy, 113 N Robertson Blvd, Los Angeles

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Los Angeles

Reklame – Book dit hotel i Los Angeles her:

Koreansk Hudpleje