Tilbage i år 286 blev Zürichs to helgener Felix og Regula halshugget, men ifølge sagnet døde de ikke med det samme. De nåede nemlig at samle deres afhuggede hoveder op og gå op ad en bakke for at bede, før de lagde sig til at dø.
Mange år senere kom Karl den Store ridende gennem byen, da hans hest snubler over de to martyrers grave. Det blev opfattet som et tegn fra oven, og han besluttede sig for at bygge Grossmünster på dette sted.
Den smukke kirke med de to identiske tårne spillede en central rolle under Reformationen, hvor Zwingli og hans prædiken gjorde Zürich til det religiøse hovedsæde i Schweiz.
Kirken er befriet for alle unødvendige dekorationer, men enkeltheden er fængende, og der hviler en fascinerende ophøjet ro over bygningen.
Grossmünster har også nogle rigtig smukke vinduer i kulørt glas, men de mest berømte af slagsen, designet af Marc Chagall, finder man over hos Fraumünster på den anden side af Limmat.
Grossmünsters nordlige tårn er åbent for besøg, og orker man at gå de næsten 200 trin op, belønnes man med en fantastisk udsigt over byen. Trapperne er både smalle og stejle, og det bliver godt trangt, hvis der også er modgående trafik. Heldigvis var der ikke så travlt i tårnet, da jeg var der, og det er faktisk en generel ting jeg lagde mærke til i Zürich.
Der er ingen tvivl om at byen er et velyndet turistmål, men turisterne i Zürich gør befriende lidt væsen af sig, og man kan derfor sagtens tage på sightseeing uden at frygte at man drukner i andre turister. Endnu en grund til at elske Zürich, men hvis I har været der, kan I sikkert komme på mange flere.
