Jeg var med Poul på layover i Bologna og vi havde 24 fantastiske timer i den skønne italienske by. Vi lagde ud med prosciutto og ost på Roxy Bar og gik derefter rundt i byen og samlede appetit til det næste måltid, som var pasta på Sfoglia Rina.
I Bologna hedder bolognesesauce ragù og spises med tagliatelle og ikke spaghetti. Det var en lokal tjener på en anden restaurant som anbefalede os Sfoglia Rina, og det viste sig at være lige det, vi var ude efter. Et rigtig godt sted for en casual middag. Derefter syntes vi begge to, at vi trængte til at bevæge os, så vi købte billetter til Asinelli-tårnet, som er det ene af Bolognas to berømte nabotårne inde i centrum af byen. For at komme op i toppen af tårnet, skal man 498 trin op ad en gammel, godt brugt trætrappe.
Jeg gik forrest og fik lagt lidt for hårdt ud, så jeg måtte tage en pause halvvejs for at få vejret igen. Det må åbenbart have set ret dramatisk ud, for en storgrinende Poul endte med at måtte forsikre de andre af tårnets besøgere om, at hende, der stod og gispede ovre i hjørnet, altså var ok, men bare behøvede en lille pause. Da vi endelig nåede op i toppen af tårnet, blev vi mødt af en fantastisk udsigt, der var alle 498 trin + gisp værd.
Dagen efter spiste vi morgenmad på en rigtig hyggelig café, Al Tramezzino, tæt på hotellet. Vi fik kaffe, sandwich og fantastisk betjening af det søde og smilende personale, og kommer jeg tilbage til Bologna, så ved jeg hvor jeg vil spise morgenmad.
Inden vi skulle mod lufthavnen nåede vi også lige en italiensk gelato fra en hyggelig gammel gelatobutik, Il Gelatauro. Bag disken stod en ældre herre, som så ud som om han var oprigtigt interesseret da han spurgte os, hvad vi synes om gelatoen. Den var fantastisk, og det var Bologna også. Håber at komme tilbage snart igen!
