AC går til Muay Thai hjemme i Oslo, og hun var fast besluttet på at se en ægte Muay Thai kamp, da vi var i Bangkok i sommers. Jeg bryder mig ikke om vold udenfor computerspil, så tanken om at tilbringe en aften med at se på unge mænd i farvede silkeshorts, der slog hinanden til plukfisk, virkede ikke særligt lokkende.
Dog er AC god til at overtale, og da jeg samtidig havde dårlig samvittighed over at have fået hende til at spise nudelsuppe med griseblod tidligere på dagen, endte det alligevel med, at jeg gav mig.
Ifølge Google ville det tage os cirka en time i taxi at komme til Lumpinee Boxing Stadium, der, stik mod hvad navnet antyder, ikke ligger ved Lumphini Park, men derimod langt uden for centrum af Bangkok. Da det var fredag aften og myldretid lagde vi yderligere en time til transporttiden, og begav os derfor allerede klokken 17 ud på Sukhumvit Road for at finde en taxi. Det tog os næsten to timer i taxi at komme derud, og der var helt tomt foran billetlugerne, da alle allerede var gået indenfor, for at se den første kamp.
Der var forskellige priser for lokale og for turister, og turistpriserne var skruet helt i vejret. En meget ivrig salgsmedarbejder prøvede at overtale os til at købe 1st class/ringside billetter, men de kostede dobbelt så meget som de 3rd class billetter, vi fra starten af havde tænkt os. Desuden kunne jeg også sagtens klare mig uden sved, der dryppede på mig, og blod, der sprøjtede, så selvom vi til sidst blev tilbudt stor rabat, hvis vi købte ringside-billetterne, så afslog vi og bad endnu engang om 3rd class billetter.
Vi blev oplyst om at ”3rd class is not for lady” og bla, bla, bla, men vi insisterede, og fik til sidst billetterne. Det viste sig at 3rd Class var det absolut bedste sted at være, da det var her, alle de lokale stod. De eneste ved ringside var turister, og de så helt ærligt ud til at kede sig.
Stadionet var ikke engang halvt fuld, men alle med 3rd Class-billetter havde samlet sig i et af hjørnerne og selvom det var højlydt, var atmosfæren venlig og forventningsfuld. Vi havde udmærket udsigt til kampene fra vores ståpladser, og mellem kampene bestod underholdningen i at iagttage hvordan bookmakerne sprang frem og tilbage med tykke seddelbundter.
Selve kampene var overraskende begivenhedsløse, hvad angår brækkede knogler og sprøjtende blod, og selvom der ikke hersker tvivl om, at der blev uddelt nogle hårde spark, så var det ikke ubehageligt at se på, men blot ret forvirrende.
AC forsøgte at forklare mig lidt om reglerne, men det gav ikke så meget mening, så til sidst besluttede jeg mig bare konsekvent for at heppe på ham med de pæneste shorts. Nogle af de andre tilskuere fortalte os at kamp nummer 6 var aftenens vigtigste, og da den først gik i gang var stemningen på kogepunktet. Hele stadium hoppede, og meget store beløb skiftede hænder meget hurtigt.
Bookmakerne havde rigtigt travlt og AC og jeg var yderst forsigtige med ikke at komme til at lave utilsigtede bevægelser med hænderne, der kunne tolkes, som om vi ville spille med.
Jeg er ikke er glad for at indrømme det, men jeg havde faktisk en fantastisk aften, og vi fik et unikt indblik i en fascinerende og dybt forankret del af thailandsk kultur. Ville jeg tage til en Muay Thai kamp i fremtiden? Måske ikke alene, men hvis AC spørger, er jeg helt sikkert frisk.
Min Bangkok Blog
Lumpinee Boxing Stadium, No.6 Ramintra Rd. Anusawaree, Bang Khen, Bangkok
