New York: Barnes & Noble – Boghandel på Union Square

Barnes & Noble på Union Square

Når New York nu har så mange hyggelige små boghandlere, hvorfor vil man så gå til Barnes & Noble? Tjah, nu er der jo nogle ting i livet, hvor størst er bedst, og det, som Barnes & Noble mangler i hipster-indie-appeal, kompenserer de for i udvalg.

Butikken er kæmpestor, og jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at de ikke havde det, jeg ledte efter hvilket har været alt fra JAY-Zs bog til USMLE-forberedelsesmateriale og en digtsamling om New York. Sammenlignet med Danmark er priserne meget lave, og der er desuden ofte udsalg, hvor man finder populære titler og forfattere til spotpriser, så man får lyst til at efterlade sit tøj i New York og fylde kufferten med bøger i stedet.

Der er virkelig gjort en indsats for at få butikken til at virke mindre upersonlig, og man har sørget for faciliteter, der får folk til at ville blive lidt længere. Der gratis wi-fi og en café, der serverer Starbucks kaffe, så man kan tage en latte-pause, når man trænger til at hvile øjnene.

Barnes & Noble på Union Square har også tit specialarrangementer og bogsigneringer, så hold øje med deres website. Det kan jo være, at din yndlingsforfatter kigger forbi, mens du er i New York.

Min guide til billig tøjshopping i New York


Barnes & Noble, Union Square, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop