Dubai Marina – Cotton Candy Latte på Roast

by Sanne

Inden jeg tog tilbage til Danmark, var jeg forbi Roast igen, denne gang sammen med Nicola og J. Efter at J og jeg nu næsten er naboer ser vi rigtig meget til hinanden, men Nicola havde jeg ikke set i over et år, så vi havde meget vi skulle nå at snakke om.

Jeg bestilte en sandwich med kalkun og granatæble, som var rigtig god og mindede meget om de sandwich man får på Joe & The Juice. Jeg bestilte også en Cotton Candy Latte, for kaffe og candyfloss kan man jo umuligt gå galt i byen med.

Det er skønt at se at Roast er kommet godt fra start, for det er virkelig en rigtig god café, som jeg håber bliver her mange år endnu. Deres gode kaffe og lækre nordisk-inspirerede menu er også et frisk pust i Dubai, hvor de fleste caféer er store internationale kæder uden særlig meget sjæl. Har I vejene forbi Dubai Marina, kan jeg derfor varmt anbefale jer at kigge forbi. Der er kun ca. 5 minutters gang fra DMCC metro station, så er man fra Danmark er der altså ingen undskyldninger for ikke at kigge forbi og støtte Tanja og Tariq.

De er også begyndt med udbringning i Dubai Marina, så man kan få sin Salted Caramel Latte leveret lige til døren.

I kan læse om mit første besøg på Roast her


Roast ligger i et stille hjørne af Dubai Marina, ca. 5 minutters gang fra DMCC Metro Station. De er svære at finde online, men skriver man “Roast Specialty Coffee” ind i GoogleMaps, kommer man til det rigtige sted.

Roast, Jannah Marina Bay Suites, Dubai Marina


  • Head on a Platter, Museum of Illusions Dubai
    Read more
    DUBAI BLOG
    Dubai: Museum of Illusions - Når man ikke kan tro sine egne øjne
  • Read more
    DUBAI BLOG
    Dubai: Churrasco Night på Cabana
  • Read more
    DUBAI BLOG
    Dubai: Bling-bling i Guldsouken
  • Read more
    DUBAI BLOG
    Dubai: Fredagsbrunch på Cocktail Kitchen
  • Read more
    DUBAI BLOG
    Dubai: Pai Thai og Jumeirah Restaurant Week
  • Read more
    DUBAI BLOG
    Dubai: Fredag aften på Cavalli Club

Flere indlæg