Kathmandu: Momos og Butter Tea på Yangling Restaurant

Momos er noget af det Nepal er allermest kendt for på madfronten, og da jeg var i Kathmandu sidste år, spiste jeg momos både til frokost og til aftensmad mange af dagene. Det er en billig og lækker snack, og da en portion typisk inkluderer 10 momos, bliver det let et helt måltid i sig selv.  

En momo er en dumpling, som kan være enten dampet eller pandestegt (kothey), og fyldet består typisk af hakket kød. Majoriteten af befolkningen i Nepal er hinduer og koen betragtes som et helligt dyr, som man ikke må slå ihjel. Derimod må man gerne spise bøfler, så det er typisk bøffelkød der bliver brugt som momo-fyld. Momos serveres med en tomatbaseret chutney (dipsauce), som kan være rigtig stærk, men som man alligevel ikke kan lade være med at spise alt for meget af.

Jeg fik de bedste momos på Yangling Restaurant, som også var en af de hyggeligste restauranter, som jeg spiste på i Kathmandu. De havde mange forskellige slags momos på menuen, men også forskellige supper og snacks, og jeg tror ikke der var noget, der kostede over 3$.

Det var rigtig koldt da jeg var i Kathmandu, og jeg fandt hurtigt ud af at en kop Butter Tea var en af de bedste måder at få varmen tilbage i kroppen på. Butter tea er ret salt, og man skal lige vænne sig til den usædvanlige smag, men jeg opdagede at det smagte forbavsende godt sammen med momos.

Yangling Restaurant, Kaldhara Marg, Kathmandu

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop