København: Brunch på 8tallet

by Sanne

Torsdag mødtes jeg med Michael og Lise til brunch. De var så søde at hente mig på Hovedbanegården, hvorefter turen gik ud til Amager og 8tallet.

8tallet er designet af den danske arkitektgruppe Bjarke Ingels Group (BIG) og har vundet flere priser internationalt. Der ligger også en restaurant i bygningen, som måske mest er kendt for den fine udsigt ud mod Fælleden, men som faktisk serverer en helt udmærket brunch.

I København har det længe været populært at servere brunch som et mindre byg-selv-projekt, hvor man sammensætter sin brunch fra en menu af forskellige småretter. Det er en fantastisk mulighed for at smage flere forskellige ting, for man behøver typisk 4-6 retter for at blive mæt, så der er både plads til scrambled eggs og vafler.

Menuen på 8tallet bød ikke på de store overraskelser, bortset fra de syltede rødløg, der tilsyneladende var et tilbagevendende tema og både dukkede op i selskab med serrano-skinken, pølserne og den knuste avocado.

Det smagte rigtig godt, og tiden fløj af sted, så før vi vidste af det var det tid til at begive sig mod lufthavnen. Jeg nåede derud 5 minutter inden check-in lukkede, så der var lidt stress på. Da jeg landede i Dubai, var min telefon fyldt med beskeder, for det viste sig at TV2 samme dag havde lavet en reportage om Airbus 380 i Københavns Lufthavn, og hvem kunne man se i starten af indslaget? Mig, der kommer løbende af sted med tungen ud af munden og rygsækken over skulderen:)


8tallet, Richard Mortensensvej 81A, 2300 København S, Tlf: +45-32 62 86 28


  • Read more
    MITZIE MEE BLOG
    København: Grød
  • 8tallet, Brunch in Copenhagen
    Read more
    MITZIE MEE BLOG
    København: Brunch på 8tallet
  • Sticks & Sushi, Tivoli Hotel
    Read more
    MITZIE MEE BLOG
    København: Endnu en aften på Sticks & Sushi Tivoli Hotel
  • Miga, København
    Read more
    MITZIE MEE BLOG
    København: Koreansk mad på Miga
  • Read more
    MITZIE MEE BLOG
    København: Saltimbocca i godt selskab
  • Read more
    MITZIE MEE BLOG
    MASH - Skønne steaks i Københavns Lufthavn

Flere indlæg