Las Vegas: Pizza på Sirrico’s – New York New York

Sirrico's, pizza i Las Vegas

Den 4. Juli var jeg i Las Vegas. Det var første gang at jeg fejrede Independence Day i USA og jeg var overrasket over at se, hvor stor denne dag er for amerikanerne, og hvor massivt der bliver fejret. Jeg havde dog mine forudanelser, da hotelpriserne strøg helt i vejret flere uger i forvejen, men det var ikke før jeg var der, at jeg forstod det virkelige omfang. Vegas var fyldt til bristepunktet!

Danmark er et af de ældste lande i verden, hvilket sikkert er en af årsagerne til, at vi ikke har nogen rigtig nationaldag, da alting skete for så længe siden, at de fleste nok er mere eller mindre ligeglade. Jeg ved godt vi har Grundlovsdag, men den sammenfalder jo med Fars dag, som har det med at stjæle glansen.

4. Juli var jeg i løbet af dagen travlt beskæftiget med at tygge mig igennem burgere på the Strip, men om aftenen aftalte jeg at mødes med J til pizza på Sirrico’s i New York New York. Min søster Trine og jeg boede på New York New York for flere år siden, og dengang var pizza fra Sirrico’s en integreret del af vores efter-byturs-rutine. Udover at servere supergod pizza, så har Sirrico’s nemlig åbent indtil kl. 3 om natten og i weekenderne helt til kl. 4. Dog var pizzaen J og jeg fik ikke helt så god, som jeg huskede, men måske er det bare fordi pizza smager bedre efter midnat?

Det er ret pinligt at indrømme, men på en eller anden måde lykkedes det os at gå glip af aftenens store fyrværkeri. Vi hørte godt nok nogle høje lyde, men vi troede begge to, at det var fra den rutsjebane, der kører rundt om kasinoet, så da alle andre var udenfor med næsen mod himlen, spiste vi pizza og drak øl.

Senere på aftenen tog vi på Light på Mandalay Bay, og det kan I læse om her >>

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Las Vegas her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje