New York: Cocktails for kendere

by Sanne

Nitecap, New York

Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. Gode cocktails bliver jeg derimod aldrig for gammel til. Nogle gange har jeg lyst til noget sødt og lyserødt, mens jeg andre gange foretrækker noget stærkt med promille-potentiale. Lige nu er jeg ret vild med alt med Mezcal, og cocktails med champagne siger jeg heller aldrig nej tak til. Her har I nogle af de steder, som jeg synes gør det lidt bedre, end alle de andre.

Nitecap

Der slipper ikke meget dagslys ind i denne stilfulde, men hyggelige cocktailbar, der ligger en trappe ned på 151 Rivington Street. Drinksne er stærke og veltillavede med masser af spændende indslag, og personalet ved hvad de snakker om, så man kan sagtens bede om deres anbefalinger. Er der ikke noget på menuen der lokker, så skræddersyer de gerne en drink efter dine præferencer. Alle dage mellem 18-20 er der Aperitif Hour, hvor de forskellige Aperitif cocktails kun koster $10.

Bedst til: De fleste aftener.

Nitecap, 151 Rivington Street (between Clinton St & Suffolk St), Lower East Side, New York

 

Bar 54 New York City

Bar 54

Denne rooftop bar på Hyatt Centric Times Square har supergode cocktails og en fantastisk udsigt over byen. Dog er det også vanvittigt dyrt, selv for New York, med drinkspriser omkring 26$ og op. Grunden til at Bar 54 trods alt findes med på denne liste er, at det er et af de få steder i denne del af byen, hvor man kan nyde udsigten (og for det meste finde et sted at sidde) uden at skulle trænges med festaber, udsmidere og gæstelister. Fik jeg sagt at deres cocktails er supergode?

Bedst til: Cocktails med udsigt. Det er sådan en bar, jeg godt kunne finde på at tage mine forældre med på.

Bar 54, Hyatt Centric Times Square, 135 W 45th Street (between 7th Avenue & Avenue of the Americas), Theater District, New York

The Campbell, New York

Campbell

Den nyrenoverede klassiker på Grand Central Station er garant for veltillavede drinks og grandios atmosfære. Der er megahøjt til loftet, og det imponerende lokale ligner noget fra The Great Gatsby. Tag plads i baren og kig med fra første parket, når dit mesterværk af en cocktail kommer til live.

The Campbell er bedst til after work. 

The Campbell, 15 Vanderbilt Avenue (between 42nd St & 43rd St), Grand Central Station, New York 

 

Fig 19 New York

Fig. 19

Stilig speakeasy gemt inde bagest i et galleri. Deres cocktailmenu er kort, men velgennemtænkt, og jeg har endnu ikke fået noget derfra, som jeg ikke brød mig om (og jeg har efterhånden været igennem hele menuen). I hverdagene er der ret stille og roligt, men i weekenden er der næsten natklubstemning, når baren fyldes til bristepunktet.

Tag forbi til after work i hverdagene, eller kom i weekenden, hvor Fig. 19 er i party-mode.

Fig.19, 131 Chrystie Street, Lower East Side, New York

  • Læs mere
    NEW YORK BLOG
    Biergarten på The Standard - New York Guide
  • Vandal, New York
    Læs mere
    NEW YORK BLOG
    New York: 5 Restauranter der føles som natklubber
  • Macao, New York
    Læs mere
    NEW YORK BLOG
    New York: Macao - Fredag aften i TriBeCa
  • Læs mere
    NEW YORK BLOG
    New York: Cocktails for kendere
  • Beauty & Essex, New York
    Læs mere
    NEW YORK BLOG
    Beauty & Essex - New York Guide
  • Læs mere
    NEW YORK BLOG
    New York: En aften i byen i Meatpacking District
  • Læs mere
    NEW YORK BLOG
    The Delancey - New York Natteliv
  • Læs mere
    NEW YORK BLOG
    NYC: Fredag i Brooklyn - Middag og fest

Flere indlæg