New York: Hide-Chan – Tonkotsu ramen i Midtown East

Hide-Chan, Ramen i New York

Jeg elsker ramen, og da jeg var i New York med Trine synes jeg også at hun skulle introduceres til nudlernes lyksaligheder. Ramenbølgen ramte New York for omkring 10 år siden, og i dag finder man rigtig mange gode ramen-restauranter over hele Manhattan. Faktisk tror jeg at New York er en af de byer i verden, hvor ramen-standarden bedst matcher det man finder i Japan.

Der er flere forskellige slags ramen, og hos Hide-Chan er det Hakata Tonkotsu ramen, som regerer. Tonkotsu-suppen fremstilles ved at koge griseknogler og fedt ind over rigtig lang tid. Dette giver suppen et flødelegeret udseende, og en intens smag, der slår benene væk under de fleste.

Hos Hide-Chan kan man vælge, om man vil have bølgede nudler eller lige nudler, samt hvor faste i konsistensen de skal være. Jeg bestiller altid deres Deluxe Ramen, som er en imponerende skål med 2 halve æg, 3 skiver svinekød og torskerogn.

Udover ramen bestilte vi også nogle forskellige småretter, som det sig hør og bør, bl.a. en gang hjemmelavede gyoza (stegte dumplings) med svinekød, og takoyaki, som er blækspruttekugler, der serveres toppet med mayonnaise og flager af tørret fisk. Derudover fik vi også smagt på Hide-Chan’s Agedashi tofu, som er let-friteret tofu i en lækker, soyabaseret suppe. Der stod ikke noget om, at den var hjemmelavet, så det går jeg ikke ud fra, at den var, men den smagte rigtig godt.

Jeg foreslog at vi også bestilte nogle bao, som er en slags dampet hvid bolle, ofte med fyld af meget fed ribbensteg. Trine var dog skeptisk og mente bestemt ikke, at det ville være noget for hende. Der tog hun selvfølgelig fejl, og vi endte med at bestille en til.

Der er Happy hour Man-fre 16:30-18:30 med halv pris på sideretter og alkohol og Sapporo fadøl til 2$.

Hide-Chan, 248 E 52nd Street 2F (between 3rd Ave & 2nd Ave, Midtown East, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop