New York: The Kunjip i Koreatown

The Kunjip i Koreatown, New York

Nu er jeg i New York og det føles skønt at være tilbage i yndlingsbyen. Siden jeg var her sidste gang, er der blevet installeret ESTA-maskiner ude i JFK-lufthavnens ankomsthal, så hvis man er returnerende ESTA-rejsende, kan man nu stille sig i en særlig, meget kort kø. Jeg tror det tog mig under 30 minutter at komme fra flyet og gennem paskontrollen, hvilket må være den hurtigste tid nogensinde.

Om sommeren er tidsforskellen mellem Dubai og New York 8 timer, så jeg følte mig som en kvæstet zombie, da jeg ankom til hotellet. Jeg forsøgte at sove, men det kunne jeg ikke, så i stedet aftalte jeg at mødes med en gammel studiekammerat, Ehsan, for at gå en tur.

Vi vandrede gennem Midtown og endte i Koreatown, som består af den strækning af 32nd Street, der løber mellem 5th Avenue og Broadway med spill-over til de nærmeste blokke.

Der er masser af koreanske restauranter i Koreatown, eller K-town, som de fleste kalder nabolaget, men der er også flere karaokebarer, skønhedssaloner samt en filial af den koreanske skønhedskæde The Face Shop.

Vi spiste middag på den permanent fyldte The Kunjip. De fleste restauranter i Koreatown serverer nogenlunde den samme mad, som smager nogenlunde ens, men The Kunjip har altid været populær og restauranten er et udmærket sted for et afslappet, koreansk måltid.

Personalet på The Kunjip var rigtig søde og hjælpsomme og damen, som tog sig af vores bord besluttede endda på eget initiativ at blande vores bibimbap for os, efter at have set vores forsøg, der åbenbart ikke levede op til standard. Der var rigeligt med velsmagende banchan (koreanske småretter som serveres gratis til måltidet) og maden ankom hurtigt til bordet.

At besøge K-town er som at besøge et lille stykke af Korea midt i New York. Folk taler for det meste koreansk til mig i denne del af byen, og det var da også tilfældet på The Kunjip, på trods af at jeg konsekvent svarede tilbage på engelsk (jeg kan kun ca. 2 koreansk ord). Det var som om de tænkte ”hmm, hun ser jo koreansk ud, så vi taler bare koreansk til hende, indtil hun lærer det.” Jeg tror endda mange koreanere mistænker, at jeg rent faktisk kan tale koreansk, men bare foretrækker at tale engelsk.

Th Kunjip er åben døgnet rundt, så det er også et perfekt sted at slutte en aften i byen

Hvad skal man se i Koreatown? – Min guide til New York


The Kunjip, 32 W 32nd Street, Koreatown, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

  • Dumplings er det nye sort i New York lige nu, men min kærlighed til de små lækre pakker går meget længere tilbage. Dumplings er billige og færdige på få minutter, …

  • New York har masser af superfede nabolag med hver deres særpræg og unikke atmosfære, men hvor er der bedst at bo? Det kommer selvfølgelig helt an på, hvem man er, …

  • Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. …

  • 3 Broer i New York

    by Mitzie Mee

    Når jeg er jet-lagged og vågner kl. 5 om morgenen, så er noget af det bedste jeg ved at gå mig en tur på en af broerne mellem Lower Manhattan …

Mitzie Mee Shop