New York: Mission Chinese – Hipster Chinese?

Mission Chinese, New York
Mission Chinese

Første aften i New York spiste vi på Mission Chinese. Poul var ikke alt for begejstret til udsigten til kinesisk aftensmad når man nu er i en by fyldt med gode pizzaer, men Mission Chinese er ikke nogen almindelig kinesisk restaurant. Faktisk ved jeg ikke helt, hvordan man bedst kan beskrive Mission Chinese. Måske hipster asiatisk vil være en passende betegnelse? 

Vi havde ikke reserveret bord, så vi gik bare derhen og ventede på, at det blev vores tur. Mens man venter kan man bestille cocktails i baren, så jeg fandt en sort cocktail ved navn Moonwalk, som jeg tænkte jeg skulle tilbringe ventetiden i selskab med. Det tog dog ikke mere end 10 minutter, før det havde en plads til os, så resten af Moonwalk tog jeg med hen til bordet.

Vi var ikke særlig sultne, så vi endte med at bestille lidt mindre mad, end vores tjener vist havde ønsket, men meget mere, end vi kunne spise. På Mission Chinese gør man sig ikke de store anstrengelser med hensyn til styling af maden, så det var en glædelig overraskelse at finde ud af, at maden smagte væsentligt bedre end den så ud.

Tag fx. deres Cellophane Noodles med æg, tørret kammusling og svinekød. Det så ud som en gang fedtet rod på tallerkenen, men det smagte forrygende. Den ret jeg bedst kunne lide var dog de rå kammuslinger drysset med kombu (kelp) og svøbt i crispy nori (tang). Let og lækkert og lige det, man har lyst til, når man er jetlagged og mest sulten for sjov.

Et af nabobordene bestilte Beggar’s Duck, som er en af Mission Chinese’s mest berømte retter. Det er en hel and bagt i en skal af ler, som man slår hul på ved bordet, og det skulle efter sigende smage helt fantastisk.


Mission Chinese, 171 E Broadway, Lower East Side, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop