Observationer fra Zürich – 2. Del

Observationer fra Zürich Del 2

Tidligere i år delte jeg mine første indtryk fra Zürich med jer her på bloggen. Nu, 4 Zürich-besøg senere er det tid til endnu en runde. Er I klar?

On Fridays we wear black Burberry trench coats.

Gælder også mændene. Om efteråret er gaderne fyldt med Burberry tern på både gamle og unge. Mistænker at der har været en afstemning, hvor man har besluttet at Burberry trench coats skulle være uofficiel Zürich-uniform.

..og vi kører Porsche

Hvis Burberry trench coats er den uofficielle Zürich-uniform, så må Porsche være den uofficielle Zürich-bil. Tror aldrig jeg har set så mange Porscher på et sted. Ikke engang i Dubai.

Mad uden dyr i

Zürich er et fantastisk sted for vegetarer, og de fleste restauranter tilbyder glimrende vegetariske alternativer. Det er lidt sværere for veganerne, for schweizerne elsker virkelig deres æg og deres mejeriprodukter.

Kom til tiden

Det er næsten lige så slemt at komme for tidligt, som det er, at komme for sent. 2 minutter før eller et minut efter aftalt tidspunkt er acceptabelt. Kan I forestille jer den forfærdelse, vi blev mødt med, da jeg ringede til restauranten og fortalte, at vi blev 20 minutter forsinket? Jeg er sikkert havnet på deres sorte liste.

Man må ikke have sex i termalbadet

Vi var ved at flække af grin, da vi så de store, ret detaljerede piktogrammer og teksten ”No Sex!” ved indgangen af Thermalbad & Spa Zürich. Ifølge personalet var skiltene dog nødvendige. Så husk det nu: Ingen sex i Thermalbadet!

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop