Bangkok: P’Aor – Fantastisk Tom Yum

Paor, Tom Yum, Bangkok

En af mine yndlingsretter i Thailand er den stærke, syrlige tom yum suppe, og på P’Aor laver de en af Bangkoks bedste. Bestil en skål tom yum kung (tom yum med rejer) for 60THB, og glæd dig til en rygende varm portion lækker suppe med en stor, saftig tigerreje på toppen.

P’Aor ligger nede af en af de små gader, der forbinder Petchaburi Soi 5 med Petchaburi Soi 7. Den lille restaurant er hyggelig og ren, og nogle vil måske endda gå så langt som til at kalde den hip.

Ude foran restauranten, står der en stor gryde med tom yum-suppe og simrer blandt stakke af tallerkener. Det er restaurantens køkken, og det er her, maden bliver lavet.
Den hemmelige ingrediens i P’Aor’s legendariske tom yum-suppe er al snasket fra rejehovederne, som bliver skrabet ud og tilsat. Det lyder måske ikke så lækkert, men det er det, der giver suppen dens intense, uimodståelige smag og dens cremede konsistens.

For det meste serveres tom yum med ris, men på P’Aor kommer de nudler i suppen, så selvom portionen ikke er så stor, er den faktisk ret mættende. En anden populær ret hos P’Aor er deres Lobster Tom Yum, som er en stor skål tom yum suppe med hummer, krabbe, laks, blæksprutte, muslinger og æg. Sådan en skål koster 1200THB med en stor hummer (mindre for de små), og der er mere end rigeligt med mad for to personer.

P’Aor er meget populær blandt lokale tom yum fans samt internationale foodies, så selvom der ikke er mange turister i området, er P’Aor stort set altid godt fyldt op.

• Petchaburi Soi 5 er et af de bedste street food-steder i Bangkok, så når du er færdig med din tom yum, kan du gå ud og købe en dessert fra en af de andre små boder. Der er blandt andet et rigtigt godt khanom krok-sted (thailandske æbleskiver) henne på hjørnet af den gade, hvor P’Aor ligger og Petchaburi Soi 5.

• Det kan være lidt svært at finde P’Aor men mit kort er ret præcist, og her er en vejbeskrivelse: Fra Ratchathewi BTS Station fortsætter du en kort strækning langs Phayathai Road mod Victory monument og Phaya Thai Station. Drej til venstre ned af den travle Petchaburi Road og gå ca. 300m indtil du kommer til en gangbro. Gå over broen til den anden side af Petchaburi Road, og gå et lille stykke tilbage i samme retning, som du kom. Der finder du Petchaburi Soi 5 (på din venstre side). Gå ca. 100m ned af Pecthaburi Sooi 5 indtil du kommer til en bod, hvor der bliver solgt sticky rice med mango. Her drejer du til højre ned af den lille gade, hvor P’Aor ligger ca. halvvejs nede, blandt flere andre restauranter. Der er kun et lille papirsskilt til højre på en af kølediskene udenfor, men de fleste i området kender P’Aor, så spørg, hvis du er i tvivl.

P’Aor, Gaden mellem Petchaburi Soi 5 and 7, Tlf: +66 2612 9013, Åbningstider: Tir-søn: 10:00-21:00, Mandag lukket, Nærmeste BTS: Ratchathewi

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Shop

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

Mitzie Mee Shop