Singapore: OCBC Skyway og Gardens by the Bay

OCBC Skyway i Singapore

Da jeg var i Singapore, var det ekstremt tåget hele tiden. Først troede jeg, at det var på grund af den fugtige årstid, men senere fandt jeg ud af, at tågen faktisk skyldtes skovbrande i Indonesien.

Det er åbenbart et tilbagevendende problem, og denne gang  havde det varet siden august måned. Under de værste dage anbefales det, at folk holder sig indendørs, og jeg så også rigtig mange mennesker, som bar en maske, der dækkede mund og næse. Jeg fortryder lidt, at jeg ikke også fik anskaffet mig sådan en.

Den dag jeg besøgte OCBC Skyway var tågen ekstra tæt, men jeg tog af sted alligevel. Selvom mange bygninger og seværdigheder var reduceret til skyggeagtige omrids i baggrunden, var det stadigvæk en stor oplevelse at spankulere omkring deroppe.

OCBC Skyway er 22 meter oppe i luften over Gardens By The Bay. Man betaler kun 5 SGD i entré, så det er en af Singapores billigere forlystelser. Jeg kunne let være blevet deroppe resten af dagen, men personalet var bekymrede for, at det ville begynde at regne og tordne, så de bad folk om at skynde sig. Deres bekymring viste sig at være velbegrundet, for i samme sekund jeg trådte ind på platformen med elevatoren, der skulle køre os ned på jorden igen, faldt den første dråbe. Det styrtregnede resten af aftenen, så jeg droppede derfor mine planer om at besøge Observation Deck på Marina Bay Sands-hotellet. Fra Skyway’en havde jeg dog en fin udsigt til hotellet, og jeg fik taget flere billeder af den imponerende bygning. Nogle af dem ser lidt grå og kedelige ud, men det var sådan Singapore så ud den dag.

Min blog om Singapore


OCBC Skyway er åben hver dag kl. 9:00-21:00. Billetter koster 5SGD og billetsalget lukker kl. 20:00 (tidligere hvis køen er lang). Skyway er lukket i dårligt vejr.

Læs mere om OCBC Skyway på Gardens by the Bay’s website.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Singapore

Reklame – Book dit hotel i Singapore her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje