Thai Airways – Ren nostalgi

Jeg fløj med Thai Airways til Bangkok, og det var ren nostalgi. Det er mange år siden, jeg sidst fløj med Thai, så jeg havde næsten glemt hvor gode de er. Fantastisk service, selv for os, der sidder nede på række 41.

Til aftensmad blev der serveret larb, som er en nordthailandsk ret med hakket kød blandet med urter. Den kan godt være rigtig stærk, men versionen ombord var tilpasset sarte skandinaviske ganer. Jeg havde et vinduessæde og fik derfor næsten 7 timers uforstyrret søvn, før det var tid til morgenmad.

Det er forresten sjovt at se hvordan klientellet, der rejser til Thailand, har ændret sig siden jeg første gang tog turen for snart 20 år siden. Dengang var det mest backpackere og enlige ældre mænd, og selvom disse grupper stadigvæk er repræsenteret, så er det Hr. Og Fru Danmark, der dominerer anno 2019. Jeg tror mange backpackere har fundet nye græsgange, og de enlige ældre mænd? De er der nok stadigvæk, men de drukner lidt i masseturismen og fylder ikke nær så meget på passagerlisterne længere.

Det unge par, jeg sad ved siden af, skulle af i Phuket. De havde nemlig været i Bangkok for nogle år siden, og ville gerne se noget nyt, og sådan tror jeg de fleste har det med Bangkok; at det er en by, man besøger en enkelt gang og sjældent vender tilbage til. Det er rigtig synd, for Bangkok har så utroligt meget at byde på, og selvom jeg har været der så mange gange, at jeg er stoppet med at tælle, så synes jeg stadigvæk at jeg opdager noget nyt og fascinerende ved byen hver gang.

Min Bangkok Guide

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Shop

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

Mitzie Mee Shop