Vietnam: De flydende landsbyer i Lan Ha Bay

De flydende landsbyer i Lan Ha Bay

Det første stop på vores bådtur var en af de flydende landsbyer i Lan Ha Bay. Det var egentlig ikke et rigtigt stop, men båden sejlede langsomt nok til, at vi kunne se de små huse og alle fiskeredskaberne udenfor.

Menneskerne, som bor derude, ernærer sig ved fiskeri samt opdræt af fisk og muslinger, og der er flere små samfund som dette rundt omkring i bugten. Da vi stoppede ved en anden flydende landsby senere på turen for at sejle i kajak, fik min far snakket lidt med nogle af mændene, der boede der, og de viste ham en kæmpestor fisk i et bur nede i vandet. De fortalte, at de beholdte fisken i helt op til 7 år, så den kunne vokse sig stor for derefter at blive solgt til restauranterne. Det var fascinerende at få et indblik i, hvordan de lever, for det er jo et liv, der adskiller sig milevidt fra vores eget.

Der er dog efter sigende planer om, at indbyggerne i de flydende landsbyer skal genhuses inde på land for at mindske miljøpåvirkningen fra spildevand og affald, der for størstepartens vedkommende ender direkte i havet. Når man sejler rundt derude, indser man også hurtigt, at der uden tvivl er et problem med forurening i bugten, for der var meget affald, der flød rundt, specielt i Ha Long Bay.

Dog var mit umiddelbare indtryk at de største syndere var bådene, der fragter turister rundt i området. Selvom det var ret stille, da vi var derude (dagen efter Tet), så passerede vi alligevel et par partybåde, hvor stangstive unge mennesker kastede tomme flasker og cigaretskod overbord. Måske det ville være en idé at starte med a regulere bådudflugterne i området lidt strengere, og eventuelt genhuse nogle af de mest svinende turister i stedet.

Min Vietnam Blog

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Fresh! er et fint lille spa i Ubud. Her har man specialiseret sig i behandlinger med ingredienser fra naturen, og dette koncept har hjulpet Fresh! med at opbygge en solid …

  • Når man rejser med sine foodie-venner har mad og restauranter første prioristet, så allerede inden vi ankom til San Francisco havde vi en grov skitse over hvad vi skulle spise, …

  • Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden …

Mitzie Mee Shop