Wicked Spoon – Las Vegas Restauranter

Wicked Spoon - Las Vegas

Wicked Spoon er noget af det bedste Las Vegas har at tilbyde på buffetfronten. Glem alt om store fade, som folk inden dig allerede har rippet for lækkerier, for på Wicked Spoon serveres hovedparten af delikatesserne fra hele verden nemlig portionsanrettet på små tallerkener eller i små gryder og pander, som er lige til at tage med ned til bordet.

Wicked Spoon ligger inde på Cosmopolitan, som er et af de nyeste resorts på the Strip. Der er højt til loftet og associationerne går mere i retning af fancy restaurant end typisk Vegas buffet. Servicen er også væsentligt bedre end på de fleste andre buffeter, og man lægger derfor også lidt mere i drikkepenge (I kan læse mere om hvor meget man bør give i drikkepenge i Las Vegas her).

Højdepunktet for mig er den overdådige dessertbuffet. Små kager, italiensk is, chokolade og frisk frugt er sirligt  anrettet på flotte fade, og man må næsten knibe sig i armen for at forsikre sig om, at man ikke drømmer. Derudover har Wicked Spoon også et glimrende udvalg af vegetariske retter, så der er noget at komme efter, også selvom man ikke spiser dyr.

Wicked Spoon er noget dyrere end mange andre buffeter, men uden tvivl pengene værd. Der er ingen officiel dress-code, men de fleste er ret pænt klædt på både til brunch og om aftenen.

Wicked Spoon, The Cosmopolitan of Las Vegas, 3708 Las Vegas Blvd S, Las Vegas

Læs mit indlæg om alle mine yndlingsbuffeter i Las Vegas:

> De bedste buffeter i Las Vegas (hvis I spørger mig)

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop